Privatlivspolitik
Sidst opdateret: 13. juni 2026
1. Dataansvarlig
Den dataansvarlige for behandlingen af dine personoplysninger er:
- Navn: Mathias Pilegaard
- Adresse: Jernbanevej 31, st. th., 8600 Silkeborg
- E-mail: kontakt@minmadplan.dk
Har du spørgsmål om vores behandling af dine data, er du altid velkommen til at skrive til os.
2. Hvilke oplysninger indsamler vi?
Når du opretter en konto og bruger Min Madplan, behandler vi:
- Kontooplysninger: e-mailadresse og adgangskode (krypteret), eller dit Google-login hvis du vælger det. Eventuelt valgt visningsnavn og avatar.
- En enheds-id (device-id): en tilfældig identifikator, der knytter dine indstillinger og din madplan til din enhed/konto.
- Dine præferencer: husstandsstørrelse, ugebudget, foretrukne butikker, kostpræferencer, ingredienser du ikke kan lide, dit "spisekammer" samt gemte favoritter.
- Din aktivitet: genererede madplaner, indkøbslister, tilberedningshistorik og dine bedømmelser af opskrifter.
- Abonnementsstatus: om du har en aktiv prøveperiode/abonnement (håndteres via Google Play og RevenueCat — vi modtager ikke dine kort-/betalingsoplysninger).
- Feedback: beskeder du sender via appens feedback-funktion.
- Tekniske oplysninger: operativsystem, app-version og anonym brugs-/fejlstatistik til at forbedre appen.
Hvis du tilmelder dig vores venteliste på hjemmesiden, behandler vi udelukkende din e-mailadresse.
3. Retsgrundlag
Vi behandler dine oplysninger med følgende hjemmel:
- Samtykke (GDPR art. 6, stk. 1, litra a) – når du tilmelder dig ventelisten
- Opfyldelse af aftale (art. 6, stk. 1, litra b) – når du bruger appen som betalende bruger
- Legitim interesse (art. 6, stk. 1, litra f) – anonym brugsstatistik til at forbedre appen
4. Hvad bruger vi dine data til?
Vi bruger dine oplysninger til at:
- Sende dig besked, når appen er klar (venteliste)
- Oprette og administrere din konto
- Levere og forbedre Madplan-tjenesten
- Personalisere din madplan og opskriftsforslag
- Analysere anonym brugsdata for at forbedre appen
5. Databehandlere og tredjeparter
Vi anvender følgende tredjeparter, der behandler data på vores vegne:
- Supabase – login og kontohåndtering (autentificering).
- RevenueCat (USA) – håndtering af abonnementer og prøveperioder. Overførsel til USA sker under EU-US Data Privacy Framework / EU's standardkontraktbestemmelser.
- Google Play / Google Play Billing – distribution af appen og behandling af betalinger. Vi modtager aldrig dine betalingsoplysninger.
- Vores hosting-udbyder (VPS) – drift af app-server og database, placeret i EU.
- Formspree (USA) – modtager kun venteliste-e-mails fra hjemmesiden, hvis du tilmelder dig.
Vi har indgået databehandleraftaler med relevante parter. Vi sælger aldrig dine personoplysninger.
6. Opbevaring
Vi opbevarer dine data så længe det er nødvendigt for formålet:
- Venteliste-e-mails: Slettes senest 6 måneder efter lancering, eller straks hvis du framelder dig
- Kontodata: Opbevares så længe du har en aktiv konto, og slettes senest 30 dage efter kontosletning
- Anonym statistik: Kan opbevares på ubestemt tid, da den ikke kan henføres til dig
7. Cookies
Vores hjemmeside bruger kun teknisk nødvendige cookies. Vi bruger ikke tracking-cookies eller tredjepartscookies til reklameformål.
8. Dine rettigheder
Efter GDPR (databeskyttelsesforordningen) har du ret til at:
- Få indsigt i de oplysninger, vi har om dig
- Få rettet urigtige oplysninger
- Få slettet dine oplysninger ("retten til at blive glemt")
- Begrænse eller gøre indsigelse mod vores behandling
- Få dine data udleveret i et maskinlæsbart format (dataportabilitet)
- Trække dit samtykke tilbage når som helst
Skriv til kontakt@minmadplan.dk for at gøre brug af dine rettigheder. Vi svarer inden 30 dage. Du kan også slette din konto og alle tilknyttede data direkte i appen under Profil.
Du kan også klage til Datatilsynet: datatilsynet.dk, e-mail: dt@datatilsynet.dk, tlf.: 33 19 32 00.
9. Sikkerhed
Vi beskytter dine data med kryptering under overførsel (TLS/SSL) og følger branchestandarder for sikker opbevaring. Adgang til persondata er begrænset til de få personer, der har brug for det.
10. Ændringer
Vi kan opdatere denne privatlivspolitik løbende. Væsentlige ændringer vil blive kommunikeret via appen eller e-mail. Den seneste version er altid tilgængelig på denne side.
